
Vores Fællesskab
Fælles aktiviteter
Det er her, vi lærer hinanden at kende — i et tempo hvor alle kan være med.
I haveHUSENE er fælles aktiviteter en del af hverdag en men de er ikke et krav. Du kan deltage meget eller Iidt, alt efter livsfase og kalender. Pointen er, at der er rammer og muligheder for at mødes på en naturlig made: nogle gange praktisk, andre gange bare hyggeligt.
Nedenfor kan du få et overblik over de aktiviteter, der typisk samler os.

Naboaftener
Naboaftener er den helt enkle version af fællesskab: en kop kaffe, et glas vin. lidt snaks og en god snak. Nogle gange planlagt, andre gange spontant. Det er her, man får den der følelse af, at man bor et sted med gode naboer.

Sangaftener
Sangaftenerne er for dem, der har lyst til fællesskab med et smil og varme i rummet. Det kan være alt fra Højskolesangbogen til blandede favoritter. Du behøver ikke at være en "stor sanger" - du kan også bare lytte og være med

Filmaftener
Filmaftenener er hyggelige og ukomplicerede. Vi mødes og ser en film og får et fælles "fredagsagtigt" pusterum, uden man beøver at planlægge så meget.
Nogle bliver og snakker efter filmen, andre går hjem i ro og mag.

Fællesspisning
Der er frivillig fællesspisning i Fælleshuset ca. en gang om uge.
Fællesspisning er en af de nemmeste måder at være en del af fællesskabet på. Vi mødes, spiser sammen og får snakket på tværs – både med dem, man kender godt, og dem man lige skal lære at kende.
Det er uformelt, og det er helt ok at komme, når det passer ind..

Yoga
Hver onsdag aften er der Yoga i Fælleshuset
Yoga-holdet er et roligt frirum i hverdagen, hvor man kan strække ud og lande i kroppen – sammen med naboer. Det sociale er lavmæt og naturligt: man mødes, gør noget godt for sig selv, og går hjem igen med lidt mere overskud..

Arbejdsdage
Arbejdsdage handler om at passe på vores fælles rammer: grønne områder, fælleshus og praktiske opgaver, der gør bebyggelsen rar at bo i. Det er også en af de aktiviteter, hvor vi får snakket en masse med hinanden – fordi vi laver noget sammen.