
Arkitektur
Arkitektur, der kan mærkes
For os er haveHUSENE mere end blot en flot kulisse – det er rammen om det gode hverdagsliv. Den gennemtænkte æstetik, de naturlige materialer og samspillet med uderummene giver en daglig stolthed og livskvalitet, som vi glæder os over hver eneste dag.








Aarhus arkitekturpris 2025
Vi er utrolig stolte og glade over, at haveHUSENE er blevet hædret med Aarhus Arkitekturpris 2025 i kategorien Byens Mellemrum. Prisen er en fantastisk anerkendelse af vores vision om at skabe et levende boligfællesskab, hvor arkitektur, natur og naboskab smelter sammen i hverdagen.
Juryens begrundelse:
Andelsboligforeningen præmieres for måden, hvorpå byggeriet gentænker den klassiske andelstanke gennem principper om affordable living, fællesskab og social bæredygtighed. Der er lagt særlig vægt på de velfungerende overgange mellem private boliger og de fælles uderum, hvor en frodig fælleshave, grønne kiler og kantzoner naturligt inviterer til møder mellem beboerne.